Oversigt
Info om..
Menighedsråd
Menighedsrådsmøder
Personale
Kirken
Kirkegården
Fælles kirkegårdsdrift
"Find dit sogn"
Fremtidige konfirmationer

Hvad gør man ved...
Fødsel
Dåb eller navngivelse
Indmeldelse i folkekirken
Konfirmation
Vielse eller velsignelse
Navneændring
Dødsfald
Bestilling af kirketaxa
Facebook
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Præstens klumme
Artikler: Præstens klumme
Kirkelig vielse i det fri

Kirkelig vielse i det fri

 

I foråret besluttede de danske biskopper, at man på en og samme tid kan blive viet af en præst i den danske folkekirke og lade det ske under åben himmel.

 

Nogle frygter, at vielser i det fri på sigt vil svække det kirkelige ritual. Andre argumenterer for, at kirken befinder sig i en konkurrencesituation og dårligt har råd til at lægge unødig afstand til befolkningen.

Men hvad er det præcist, som gør en vielse særligt kirkelig? Og hvad er udfordringen ved at rykke ritualet ud af kirken?

 

Ja, en kirkelig vielse er karakteriseret ved, at evangeliet lyder i bibelske læsninger, præstens tale, salmerne og ritualets formuleringer. Derimod er det sekundært, om det foregår i kirkerummet. Der er ingen afgørende teologiske argumenter for, at en vielse ikke kan foregå uden for kirken.

 

Alt kan dog ikke lade sig gøre. Vielsen i det fri skal foregå på et egnet sted, f.eks. i brudeparrets have. Det skal være en kirkelig vielse, ikke en event. Præsten har også mulighed for at sige nej til at medvirke, hvis brudeparret vil vies i f.eks. en kano.

 

Grundlæggende skal der være fred og ro, så de tilstedeværende kan høre forkyndelsen, og man skal have overvejet, hvordan brudeparret skal knæle. Vielsen må ikke forstyrre det offentlige rum, og der skal helst være et bord, og også gerne et kors, der udtrykker, at der er tale om en kristen begivenhed.

 

Kirken er stadig det naturlige rum for vielser. Og i langt de fleste tilfælde er det også det, brudeparrene ønsker. Men en lille gruppe har et stærkt ønske om en kirkelig vielse udenfor kirkens rum.

 

Min erfaring er, at ritualet er ens både i og uden for kirken. Der er som sagt heller ikke grundlæggende teologiske argumenter mod vielser udenfor kirkens rum.

 

Lad os derfor med glæde imødekomme de få par, der har et stort ønske om at blive kirkeligt viet f.eks. i deres have. Alternativet er, at parrene får en borgerlig vielse, og at kirken evt. mister kontakten til dem.


Tørklæde, kalot, turban og kors

Tørklæde, kalot, turban og kors

 


Debatten om tørklæde eller ej raser igen. I sidste uge valgte Dansk Supermarked at følge flere af de andre store butikskæders politik og lade deres kvindelige muslimske medarbejdere ved kasserne bære tørklæde. Det manglede da også bare. Til gængæld undrer jeg mig over, at man ikke i samme ombæring har tilladt kalot, turban, kors eller nogle af de andre religiøse symboler, man kan tænkes at bære.



Det er rigtigt af koncernen, at den nu i sin uniformering giver plads til et religiøst symbol, som for nogle muslimske kvinder er helt essentielt for at kunne udøve deres tro. Der har også været stærke kræfter på spil. En gruppe kvinder, ”Tørklædepigerne” havde lagt op til boykot og demonstrationer mod Netto, Føtex og Bilka. Dansk Supermarked kom kvinderne i forkøbet og ophævede tørklædeforbuddet i torsdags. Men ønsker man at bære kalot, kan man ikke bare tage den på hovedet, men må fortsat gå til sin nærmeste leder og spørge om lov. Hvad svaret på det spørgsmål bliver, er altså lagt op til den enkelte leder og lønmodtageren, som må tage kampen alene. Den dobbeltmoral bringer Dansk Supermarked på linje med Coop, der i Fakta og Brugsen, tillader tørklæder, men ikke har taget stilling til brug af kors, kalot eller turban. Det er, i mine øjne, ikke særligt logisk eller rummeligt.



Men supermarkederne følger blot en tendens, der ses flere steder i samfundet – også i det britiske. Her tabte British Airways i januar en sag ved Den Europæiske Menneske-rettighedsdomstol, fordi selskabet havde forbudt en kvindelig ansat at bære kors om halsen, samtidig med at man tillod kvindelige muslimske medarbejdere at bære tørklæde. Der må som mindstemål være ligestilling mellem religionerne, og ethvert tilløb til, at mindretallet tilgodeses på bekostning af majoriteten, bør afvises.
For mig at se, er det svært ikke at læse Dansk Supermarkedes tvetydige holdning til religiøse symboler ind i en sammenhæng, hvor man ikke vil fornærme muslimer. Det er imidlertid et misforstået hensyn. Alle religiøse symboler, som ikke truer andre menneskers sikkerhed, må have samme ret til at komme til syne.



Religionsfrihed bør have vide grænser, og forbuddet mod tørklæder hos det såkaldte frontpersonale, der møder kunderne, har da også været helt grotesk, når man tænker på den integrationsopgave, koncernen løfter hver eneste dag. Mange unge mennesker med anden etnisk baggrund har gennem årene fået en adgangsbillet til det danske samfund og arbejdsmarked via disse butikker. Lad denne chance gælde alle uanset religiøs overbevisning.  

Læs kirkebladet
Kirkekalenderen
<< Oktober 2017 >>
Ma Ti On To Fr
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31          
Præstens klumme